Tlf 26857449 anne@bodyrestart.dkBook en tid
Pris:  500kr. pr. session – Pris, studerende og børn under 14 år: 400 kr. pr. session
Afbud: Afbud skal ske senest 24 timer før en session. Ved afbud senere end 24 timer eller ved udeblivelse, faktureres det fulde beløb.

Kroppen skal ses som en helhed, både den fysiske og psyke skal være i balance for at have en sund krop. Igennem vores liv bliver vi udsat for mange oplevelser som lageres i vores krop. Nogle oplevelser sætter sig i kroppen som muskelsmerter, myoser, stivhed, hovedpine og/eller manglende overskud. Disse spændinger/ubalancer gør at vores krop ikke funger optimalt. 

Jeg behandler hele kroppen, ved hjælp af massageteknik, åndedrætsteknik og samtale. Den dybe massage og åndedrætsteknikken gør at spændinger slipper og lymfe- og blodgennemstrømningen øges. Samtale forgår før og under behandlingen.

Det er vigtigt for mig at behandlingen forgår med respekt for den enkelte behov og begrænsninger.

Denne behandlingsform er også velegnet til forebyggelse og vedligeholdes for at bevare den sund krop.

KVALIFIKATIONER OG ERFARINGER​

Jeg er uddannet kropsterapeut hos BodyRestart i januar 2019. Min viden på området er forholdsvis ny, men min interesse for kroppen og sindet har altid været der – og gennem de sidste 20 år har jeg dyrket yoga for at passet på min krop. Men mit ønske om at dygtiggøre mig, inden for dette område begyndte for 4-5 år siden. Jeg har gennem mange år haft alvorlig sygdom tæt inde på livet og det kombineret med andre stressende faktorer, betød at min krop på et tidspunkt sagde fra. Jeg henvendte mig til BodyRestart, som jeg havde fået anbefalet. Jeg kom i bogstaveligste forstand kravlende op ad trappen og ind over dørtrinnet. Efter første session gik jeg fra klinikken med ny-oplevet lethed og funktionalitet i kroppen, som gjorde en meget stor forskel for mig. Efter denne oplevelse og gave besluttede jeg mig for, at jeg ville være med til at give dette videre til andre.

Jeg har gennem de seneste 30 år arbejdet med tøj og min opgave som konstruktør har været at tage ansvaret for, at tøjet får den rigtige pasform, hvor der også er den optimale bevægelighed. Det er mit fortsatte mål at give mennesker større frihed i deres krop ved at sikre, at kroppen giver slip, løsner og har den naturlige medfødte bevægelighed.

BEHANDLINGSOMRÅDER​

Ryglidelser • Diverse nakkespændinger såsom øm i nakken, hold i nakken, hovedpiner, synsforstyrrelser • Piskesmæld såvel nye skader som gamle • Knæ problemer, der ikke er af operationel karakter: Smerter, frigørelse af menisk • Frigørelse af bevægeapparatet • Frigørelse af muskel-, sene- og nervesystemet. • Afbalancering af hormonsystemet • Afbalancering af fordøjelse systemet • Lettere lungelidelser • Kostvejledning • Smertebehandling der er psykologisk relateret • Mental Coaching • Hjælp til at forstå naturlig adfærd.

UDTALELSER FRA BODYRESTART-KUNDER:​

”Jeg havde i en længere periode været plaget af arbejdsrelateret stress og følgevirkninger så som angst og ubehagelige humørsvingninger. En tilstand der ud over psykiske påvirkninger også medførte fysiske konsekvenser som konstant uro og spændinger i hele kroppen. Jeg har afprøvet en række behandlingsformer, hvor mine behandlinger hos Anne med Bodyrestart var mest virkningsfuld. Behandlingerne begyndte at få min krop tilbage i balance, hvilket også havde en positiv indvirkning på min sindstilstand. Anne har ud over sine kvalifikationer som Bodyrestart massør ligeledes empatiske og terapeutiske evner, hvilket gennem samtaler under behandlingerne også resulterede i psykiske forbedringer.”

Klaus Nissen, IT Chef

”Jeg har været plaget af spændinger i nakke og skuldre – og omkring halsen, en ikke diagnosticeret globulus – forårsaget af en hektisk og travl hverdag. Jeg har gået til almindelig massage, kiropraktor og fysioterapeut. Men det er gennem behandlingerne hos Anne, at jeg har følt, at der for første gang blev ramt rigtigt og lindret for mine smerter. Jeg har oplevet en lethed og en afslappethed i kroppen efter behandlingerne, som har være befriende. Samtidig har Anne sikret en ro og en følelse af at blive taget hånd, som er unik – og som har været helt

særlig – og løftet behandlingen til også at behandle på det mentale niveau”.

Christina Strunge, Marketing Manager